Mini-Rathlou er et tilbud til kommende skolebørn, hvor vi arbejder målrettet med at skabe en tryg og sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole. Tilbuddet støtter det enkelte barn og hele børnegruppen i at blive fortrolige med skolens fysiske rammer, struktur, rytme og kultur, hvilket understøtter en mere rolig og sikker skolestart.
Børnene får mulighed for at opbygge relationer til de voksne, de skal være sammen med i 0. klasse. Klassepædagogerne følger børnene til og med 3. klasse - og de kommende børnehaveklasseledere er en del af Mini-Rathlou. Det er med til at sikre en tryg og genkendelighed overgang til 0. klasse.
Mini-Rathlou giver desuden skolen et bedre grundlag for at lære det enkelte barn og gruppedynamikkerne at kende. Dette styrker arbejdet med klassedannelse og giver bedre forudsætninger for at sammensætte to ligeværdige klasser samt understøtte en årgang med gode relationer og et trygt fællesskab.
