Trivsel og tryghed er udgangspunktet for al læring. Vi vil derfor skabe en skole, hvor alle motiveres af tydelige og positive forventninger med mulighed for medbestemmelse i et forpligtende og trygt fællesskab.
Med udgangspunkt i den enkeltes potentiale og ressourcer forventer vi, at alle er åbne over for faglige udfordringer og søger at tilegne sig ny viden gennem nysgerrighed og engagement.
Vi arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Det vil sige, at vi som professionelle omkring eleverne har fokus på at skabe rammer og indhold, der udfordrer og udvikler den enkelte.
Vi støtter barnets faglige udvikling og tager udgangspunkt i den enkeltes potentiale og kompetencer.
Værdigrundlaget fremmer et godt psykisk undervisningsmiljø, hvor respektfulde relationer og engagement er i fokus, og hvor alle – både børn og voksne – tager ansvar for hinanden og for fællesskabet. Når eleverne oplever, at de bliver hørt, set og taget alvorligt, styrkes deres selvtillid og modstandskraft, hvilket gør dem bedre rustet til at håndtere usikkerhed og forandringer i verden omkring dem.
Vi tror på, at eleverne gennem oplevelsen af mestring tør udnytte og udforske deres potentiale.
Hos os er det vigtigt, at vi er aktive, tør tage ansvar, yde vores bedste og søge læring i samarbejde med andre.
Vi prioriterer lav klassekvotient for at skabe et godt miljø for både læring og social udvikling.
Skolelivet er forberedelse til livet i fremtiden
Fællesskab
Årlige hytteture, skolefester og store teaterforestillinger + stærke fællesskaber med høj trivsel ved hjælp af MOT og Fri for Mobberi.
Læs mereKreativitet
Tydelige strukturer og overskuelige enheder der giver plads til kreativitet og faglig fordybelse.
Læs mereVærdigrundlag
Rathlouskolen har som overordnet mål at udvikle hele og robuste mennesker, så hvert enkelt barn får de bedste muligheder for at skabe sig et selvstændigt og godt liv.
Læs mere