Trivselsstrategi

Alle børn og unge på Rathlouskolen har ret til at være trygge og være en del af et fællesskab.
Rathlouskolen skal være et godt sted at være - og et godt sted at lære for alle.
Vi kan ikke alle være bedste venner - men på Rathlouskolen er vi alle gode skolevenner.

For at leve op til dette samt skolens værdigrundlag arbejder vi målrettet med

• Rathlouskolens trivselsstrategi (alt det forebyggende)
• Rathlouskolens antimobbestrategi (det vi skal og kan gøre ved tegn på mobning)

Målsætning

• At vi forstår skolen som et inkluderende og forpligtende fællesskab. Det betyder, at der er plads til forskelligheder. Plads til forskellige styrker, kompetencer, interesser og udfordringer.
• At vi i fællesskabet opøver erkendelsen af og respekt for hinandens forskellige værdier og vilkår, således at man er i stand til at tage stilling og handle derefter.
• At vi oplever gensidig respekt, åbenhed, loyalitet og engagement, for at alle tillidsfuldt kan yde deres bedste. Vi tror på, at respekt er hele grundlaget for, at det gode forhold mellem mennesker kan opretholdes.
• At ingen på Rathlouskolen skal forsvinde i fællesskabet, men fællesskabet skal heller ikke forsvinde i hensynet til den enkelte.
• At vi arbejder målrettet med trivsel og tryghed. Vi vil sammen håndtere de udfordringer, skolelivet byder på og derigennem udvikle robuste fællesskaber, hvor man kender egne og respekterer andres grænser.
• At alle er vigtige medspillere, når klassen, årgangen og skolen som helhed skal opbygge gode relationer. Det er vi voksne, der skal være de gode rollemodeller.

Trivsel på Rathlouskolen - styrkelse af fællesskabet i og omkring klassen

Trivsel er en opgave, som skal løses af forældre og skole i fællesskab. Alle forældre, medarbejdere og elever har et ansvar for god trivsel på Rathlouskolen.

Trivsel er afgørende for lysten og modet til læring, fællesskab og kreativitet.

Klasselærere og klassepædagoger har et særligt ansvar ved at

• De som professionelle tager ansvar for elevernes trivsel og håndtering af eventuel mistrivsel.
• Have fokus på elevrelationer gennem store og små fællesskaber. Det sker bl.a. via den daglige kontakt med eleverne.
• Sørge for at afdække og håndtere tegn på mistrivsel eller andre problemstillinger i fællesskabet.
• Inddrage elever og forældre i samarbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og forebygge mistrivsel.
• Arbejde for at skabe et trygt klasse- og læringsmiljø, hvor åbenhed omkring den enkelte elevs udfordringer varetages.
• Vi som professionelle er nysgerrige på egen rolle og læring i fællesskabet - hvornår har vi brug for nye øjne eller andre ressourcer?

Forældrene har et ansvar for at egne og andres børn trives på Rathlouskolen ved at

• Tage et personligt ansvar for eget barns adfærd og trivsel i skolen.
• Være en god rollemodel, som deres børn kan iagttage og lære af.
• Forældregruppen arbejder sammen om at skabe et godt miljø blandt klassens forældre og støtter samtidig op om skolens værdigrundlag. 
• Inddrage skolens medarbejdere og andre forældre, hvis der er bekymring for, at der er børn, som står uden for fællesskaberne.
• Deltage i sociale arrangementer med både forældre og børn i klassen med henblik på at fremme fællesskab og trivsel.
• Have en åben og tillidsfuld kontakt og dialog med andre forældre og voksne på skolen.
• Understøtte de inkluderende børnefællesskaber ved i hjemmet at sætte fokus på, at der skal være plads til alle/forskelligheder.
• Forældrene er åbne over for hinanden om deres børns udfordringer.
• Tale respektfuld om andre børn og voksne på Rathlouskolen.
• Huske, at der altid er mindst to sider af en konflikt. Konflikter håndteres gennem tillid, åbenhed og dialog.

Mobning

Mobning er uacceptabelt. Mobning er et signal om et usikkert fællesskab. Mobning skal forebygges og tegn på mobning skal afklares og kalder på handling.  

• Det er vigtigt at lære børn forskellen mellem godmodigt drilleri og mobning. Godmodigt drilleri har ofte en positiv mening og foregår mellem venner. Signalet er: " Vi hører sammen og har det godt sammen." Mobning har det modsatte signal og et negativt sigte: "Vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig.
• Vi forebygger mobning ved kontinuerligt at arbejde med klassens sociale værdier og spilleregler.
• Læreren skal være den gode rollemodel, og eleverne skal med egne ord forholde sig til, hvordan hver især er ansvarlig for et godt fællesskab, så der er tryghed og højt til loftet.  
• Den kombination giver de bedste vilkår for, at alle styrkes personligt og socialt og kan være aktive medvirkende til at sætte en positiv dagsorden.
• Hvis mobning viser sig, ligger løsningen i første omgang hos lærerne og pædagogerne, der med eleverne udarbejder konstruktive strategier. Forældrene orienteres og inddrages i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Bliver problemet ikke løst i denne proces, inddrages skolens ledelse, og sammen med forældrene udarbejdes der en plan for, hvordan og hvornår løsningerne er på plads, så klassefællesskabet igen kan være præget af god social adfærd.

Strategier og metoder til fremme af trivsel på Rathlouskolen

Trivsel i klassen

• Alle klasser laver hvert år minimum én trivselsundersøgelse. Vi benytter klassetrivsel.dk
• Teamet omkring klassen opstiller sociale mål for klassen.
• Klasselærere og pædagoger afholder elev/børnesamtaler med alle elever hvert år og ellers efter behov.
• Hvert tredje år foretages en overordnet trivselsundersøgelse for alle skolens elever.

Handleplan ved mistrivsel. Mistrivsel berører og vedrører alle

• Ved tegn på mistrivsel hos et barn/en ung skal der hurtigt etableres en tæt dialog mellem klasselærer/pædagog og hjemmet.
• Kortlægning af omfanget af problemet og hvem det omhandler og hvordan.
• Udarbejdelse af en handleplan med konkrete tiltag.
• Det besluttes, hvem skal inddrages – forældre, andre elever, lærere, ledelse, Trivselsteamet, sundhedsplejen og BUF (Børn, unge og familie)

Trivselsfremmende tiltag på Rathlouskolen

Hele skolen

• Alle klasser på Rathlouskolen har et klasseteam, der samarbejder tæt om klassens og den enkeltes trivsel og udvikling. Klassens trivsel sættes systematisk på dagsordenen i klassens tid og løbende i samarbejde med forældre og ledelse.
• Skolen prioriterer morgensamling hver morgen for 0. til 6. klasse samt samlinger for 7. til 9. klasse
  Fællessang, den gode fortælling og skolens værdigrundlag er på dagsordenen.
• Et aktivt elevråd med fokus på god skole for alle både i undervisningen og i frikvartererne. De inddrages i skolens beslutninger omkring fælles aktiviteter, bevægelse og leg.
  Rathlouskolen har en sorgplan og et team, der arbejder målrettet med forskellige former for sorg blandt børn og unge. Kontakten fra elev til sorgteam går via klasselæreren.
• Samarbejde med sundhedsplejerske.
• Ved mistrivsel er det muligt at søge supervision i skolens koordinationsforum. Dette forum er et professionelt supervisionsrum for lærere og pædagoger. Deltagerne er som minimum skolens PPR psykolog samt nærmeste leder. Forældre og andre ressourcer kan inviteres ind i processen, hvor vi arbejder undersøgende og samskabende med tiltag. 
• Skolens har forskellige faglige kompetencer og ressourcer vi kan kalde på med mulighed for sparring og indsatser både på individ- , gruppe og klasseniveau.
  • Trivselsteamet
  • MOT teamet
  • Læse- og stavevejleder/LST
  • Talentvejledere
  • Dansk som andetsprog/DSA
  • RESO - faglige forløb i matematik og dansk
  • Skoleskakvejledere
• Det pædagogiske personale har som minimum 3 gange årligt en fælles klassegennemgang. Her drøftes muligheder og udfordringer såvel fagligt som socialt. Efterfølgende er der sparring og opfølgning med pædagogisk leder med mulighed for yderligere tiltag.
• Skolen arbejder systematisk med digital trivsel i samarbejde med SSP og Dit liv på nettet
• Rathlouskolen har fælles dage med fokus på trivsel i det store fællesskab på skolen.
  • Skolernes motions- og bevægelsesdag
  • Hjernernes motionsdag
  • Juleklippedag
  • Mod til at glæde dag
• Rathlouskolen har fælles dage med fokus på trivsel i det store fællesskab med andre skoler.
  
  • Høvdingeboldturnering
  • Fodboldturnering
  • Atletikstævne
  • Sidste skoledag
  • Skoleskak

0. - 3. klasse

• Klassens tid – fokus på klassens trivsel og udvikling.
• Emnedage på tværs af klasser og personale.
• Venskabsklasser – alle klasser fra 0.kl. til 6. klasse har en ældre/yngre venskabsklasse.
• Sport, leg og bevægelse i SFO. Et samarbejde med de lokale foreninger.
• De fleste klasser deltager i ”Uge sex" -kampagnen fra ”Sex og samfund”.
• Hytteture med overnatning på tværs af årgangen.
• Skolefest.
• Klasseforældrerådets sociale arrangementer for børnene. Fx legegrupper, fællesspisning, forældrekaffe etc.

4. - 6. klasse

• Klassens tid – fokus på klassens trivsel, bevægelse og fordybelse.
• Venskabsklasser.
• Sport, leg og bevægelse i Klub Rathlou. Et samarbejde med de lokale foreninger.
• De fleste klasser deltager i ”Uge sex” kampagnen fra ”Sex og samfund”.
• Friluftsdag.
• Hytteture med overnatning på tværs af årgangen.
• Juleforestilling på tværs af årgangen sammen med skolens kor og valgfag.
• Skolefest – arrangeres af forældre i 5. klasse og eleverne i 5. klasse laver skuespil.
• Klasseforældrerådets sociale arrangementer for børnene. Fx legegrupper, fællesspisning, forældrekaffe etc.

7. - 9. klasse

• MOT: Et særligt tilrettelagt forløb under overskriften:” Mod til at sige nej, omsorg, fællesskab, drømme og ansvar”. Hver klasse får årligt 3-4 besøg af vores MOT instruktører.
• Lejrskoler i 7. klasse på tværs af årgangen til Bornholm
• Lejrskole i 9. klasse på tværs af årgangen.
• HOP IN på 7. årgang i samarbejde med skole i kommunen.
• Musical på tværs af hele 9. årgang.
• De fleste klasser deltager i ”Uge sex" -kampagnen fra ”Sex og samfund”.
• Parallellagt undervisning, hvor eleverne kan samarbejde på tværs om diverse projekter.
• Valgfag og idræt organiseres på tværs af årgangen.
• Klasseforældrerådets sociale arrangementer for børnene.

Godkendt januar 2026