Rathlouskolen er en del af det norske trivselskoncept MOT, som egentlig er særligt målrettet udskolingen. Samtidig har vi hvert år en fælles trivselsdag, MOD til at glæde dagen, hvor hele skolen er sammen på kryds og tværs. Dagen er med til at styrke fællesskab, tryghed og tillid blandt vores elever, og den giver dem mod til både at glæde hinanden og række ud til andre i lokalområdet.
På dagen har vi blandt andet lavet koncert på plejehjemmet, skrevet søde hilsner til byens borgere, bagt kage til folk der gik forbi skolen og samlet skrald. Det er vigtigt for os, at eleverne oplever glæden ved at give et smil, tør at glæde andre og mærker, hvordan de selv vokser gennem oplevelsen af at kunne gøre en forskel.
Rathlouskolen har også deres helt egen MOT trivselssang - den kan du høre her link
