MOT

På Rathlouskolen arbejder vi med MOT som en central del af vores trivselsindsats. MOT giver os et fælles sprog og en fælles retning i arbejdet med at styrke elevernes mod, selvværd og evne til at træffe gode valg – både for sig selv og i fællesskabet.

Gennem MOT arbejder vi målrettet med at give de unge konkrete redskaber til at stå ved sig selv, vise omsorg for andre og tage ansvar. Vi ønsker at ruste eleverne til at turde vælge til og fra, sige til og fra og være aktive medskabere af et trygt og inkluderende fællesskab.

På 7.–9. årgang gennemføres MOT-forløb i klasserne i tæt samarbejde mellem vores MOT-coaches og klasselærere. Derudover afholder vi fælles MOT-samlinger, som styrker fællesskabet på tværs af årgange. Klasselærere har også mulighed for sparring og særlige trivselsforløb med fokus på deres klasse.

MOT er ikke kun for eleverne – det er en fælles indsats. Derfor afholder vi også MOT-forældremøder, hvor forældre bliver introduceret til tankegangen og får mulighed for at bakke op om det fælles sprog og de værdier, vi arbejder med i skolen.

En vigtig del af vores kultur er HEJ-kampagnen, hvor vi har fokus på, at vi altid hilser på hinanden. Et simpelt “hej” er med til at skabe tryghed, fællesskab og følelsen af at høre til.

Med MOT arbejder vi systematisk og vedholdende med trivsel – fordi mod, omsorg og ansvar ikke opstår af sig selv, men udvikles i fællesskab

MOT
Fri for mobberi
Science Talenter